Grill

Bøffer (direkte varme)                                                                                 Printvenlig version
1. Sørg altid for at grillen er ordentlig gennemvarm.
2. Aftør eventuelt kødet for kødsaft med lidt køkkenrulle inden grillningen.
3. Hvis der er fedtkant på bøffen, skal den altid ridses sammen med den underliggende
sene, derved holder bøffen bedre sin form under tilberedning og bliver mere ens stegt.
4. Pensl eventuelt kødet med lidt olie inden stegning, det forhindrer at kødet hænger fast.
5. Vend bøffen 1-3 gange – det fremmer mere stegeskorpe og derved mere smag.

Stege (indirekte varme)
1. Sørg altid for at grillen er ordentlig gennemvarm.
2. Bind eventuelt kødstykket med bomuldssnor eller lignende, for at få et mere ensartet
stykke kød.
3. Stil eventuelt en alubakke under kødet, til at opsamle fedt – derved går der ikke ”ild i
gløderne”.
4. Steg kødet ved jævn varme. Ved for høj varme bliver kødet nemt sort og brændt i
skorpen.
5. Brug stegetermometer og få et bedre resultat. Se stegetips
6. Ved udskæring: skær altid på tværs af kødårene – det gør kødet mere mørt og fint.

Hakkekød (direkte varme)
1. Sørg altid for at grillen er ordentlig gennemvarm.
2. For at fremme smagen kan man eventuelt blande kødet med krydderurter, krydderier
eller revne grøntsager inden grillningen.
3. Lad eventuelt kødet trække 1-2 timer med krydderierne inden grillningen, det giver en
mere intens smag.
4. Hvis kødet er meget magert, er der en risiko for, at det bliver tørt og kedeligt. Kødet må
gerne indeholde helt op til ca. 12% fedt, og hvis man desuden tilsætter revne grøntsager,
fremmer det smagen og holder på saften.
5. Form eventuelt hakkekødet til tournedos, medaljoner eller tynde minutsteaks.
6. Ombind eventuelt med tynde skiver bacon, lufttørret skinke eller spæk, det holder på
formen.

Gasgrill med låg:
For at fremme en trækulssmag, kan man eventuelt hælde lidt rygesavsmuld i en lille
alubakke og lad ryge med ved siden af kødet under stegningen…